Axis Communications vinder international pris og udbygger global førerposition

København, 2008-11-25
This content is available in the following languages: Danish

For tredje gang på kun fire år vinder Axis Communications Detektors international pris for bedste videoovervågningsprodukt (CCTV). Kåringen kommer i forlængelse af nye tal fra analyseinstituttet IMS Research, som viser, at Axis Communications med hovedsæde i Lund, Sverige, udbygger sin position som verdens førende producent af netværksbaserede videoovervågningssystemer.

Prisen for bedste videoovervågningsprodukt uddeles hvert af et internationalt ekspertpanel sammensat af Detektor International, der er Europas førende magasin for sikkerhedsteknologi. Når valget for tredje gang på kun fire år falder på Axis Communications, er det en tydelig indikation af, hvorledes markedet anerkender Axis Communications’ innovative arbejde med udvikling af netværksbaserede videoovervågningssystemer.

Prisen gives for AXIS P3301, der er et kuppelkamera baseret på Axis Communications’ egenudviklede chip, ARTPEC 3, der letter billedhåndteringen og giver en stærkt forbedret komprimering af videobillederne. ARTPEC 3 danner grundlaget for den nye generation af netværkskameraer fra Axis Communications.

Juryens begrunder valget således: ”AXIS P3301 er svaret på markedets efterspørgsel efter et overvågningskamera med mange funktioner, der giver enestående billedkvalitet i højeste opløsning samt kan justeres til at dække individuelle behov inden for billedkvalitet og båndbredde. Kameraet er derfor det helt rette valg til en række videoovervågningsapplikationer.”

Peter Lindström, der er salgsansvarlig for Axis Communications i Norden og Baltikum, udtaler:
“Det er en stor ære for os igen at modtage denne prestigefyldte pris. AXIS P3301 repræsenterer den nye generation af produkter inden for netværksvideo. En generation, der nu har fået det blå kvalitetsstempel af de bedste internationale eksperter, for dens betydning for fremtidens videoovervågning.”

Prisen uddeles i forlængelse af, at analyseinstituttet IMS Research netop har offentliggjort den årlige rapport ”The World Market for CCTV & Video Surveillance equipment”. Rapporten dokumenterer, at Axis Communications i 2007 har styrket sin position som verdens førende producent af netværksbaseret videoovervågning ved at øge markedsandelen fra 32 til 33,5 procent. IMS forventer desuden, at markedet for professionelle IP-baserede videoovervågningsløsninger vil opleve en årlig vækst på 35 procent i løbet af de næste fem år.

Om Axis
Axis er en it-virksomhed, der tilbyder netværksvideoløsninger til professionelle installationer. Virksomheden er førende på verdensmarkedet for netværksvideo og er en af drivkræfterne bag den løbende overgang fra analog til digital videoovervågning. Axis' produkter og løsninger fokuserer på sikkerhedsovervågning og fjernovervågning og er baseret på innovative, åbne teknologiplatforme. Axis har hovedsæde i Sverige og har aktiviteter verden over med afdelinger i over 20 lande og samarbejde med partnere i mere end 70 lande. Axis er grundlagt i 1984 og er børsnoteret på NASDAQ OMX under navnet AXIS. Yderligere oplysninger om Axis kan fås ved at besøge vores websted på www.axis.com

Om IMS Research
IMS Research (www.imsresearch.com) blev grundlagt i 1989 og er blandt verdens førende af detaljerede markedsundersøgelser indenfor den globale elektronikindustri.

Om Detector International Award
Detector International Award er den eneste uafhængige globale pris, der uddeles indenfor sikkerhedsbranchen. Udvælgelsen er alene baseret på produkter, der er lanceret indenfor de seneste 12 måneder og foretages af en international jury bestående af 11 uafhængige personer fra sikkerhedsindustrien. Detector er det førende sikkerhedsmagasin i Europa.

Yderligere oplysninger om Axis Communications kan fås ved at kontakte:
Peter Lindström, country manager, Axis Communications
Tel: +46 46 272 1803. E-mail: peter.lindstrom@axis.com

Alle generelle presseforespørgsler bedes rettet til:
Søren Falgaard, Text100
Tel: 33 36 63 51, E-mail: Soren.falgaard@text100.com