Detailhandel får hjælp af netværkskameraer

København, 2010-01-26
This content is available in the following languages: Danish

Nyhed fra den svenske specialist i overvågningskameraer, Axis Communications, gør det muligt at tælle kunderne via netværkskameraer. Det giver en unik viden om kundeadfærd, der kan optimere salg og butiksindretning.

Svenske Axis Communications, der er førende på verdensmarkedet inden for netværksvideo1, har netop indgået samarbejde med den schweiziske tøjgigant Tally Weijl om at levere 800 netværkskameraer. Kameraerne, der monteres i loftet ved ind- og udgange, skal tælle kunderne i kædens franske, tyske og østrigske filialer. Dermed kan varehuse og butikker få et komplet billede af, hvor mange kunder, der kommer og går, hvornår de kommer og i hvilken retning, de bevæger sig.

“Det er et fremragende eksempel på, hvordan kameraer ikke kun kan bruges til overvågning og sikkerhed, men også kan give en god indsigt i kundeadfærd. Disse oplysninger kan være brugbare til at sikre forretningens indretning, og salgsstrategier kan optimeres for at øge salg og profit” siger Johan Åkesson, chef for forretningsudvikling, hos Axis Communications.

Axis Communications arbejder sammen med Cognimatics, skaberen af TrueView People Counter™2, og Data Components om at levere den løsningen. Det er nemlig Cognimatics’ tællingsalgoritme, der gør det muligt at registrere antallet af mennesker, der går ud og ind af varehusene.

”Al videobehandling og tælling udføres af hvert enkelt kamera, hvilket gør løsningen pålidelig, hurtig og meget nem at bruge. Som en sikkerhedsfunktion lagres dataene lokalt på kameraet i en måned og kan hentes over netværket via fjernadgang. Løsningen er skalerbar uden grænser, og der kræves kun almindeligt kameraudstyr til hele opsætningen,” forklarer Johan Åkesson.

Der bruges to typer af Axis-kameraer til installation; AXIS 209FD Network Camera, som er et kompakt netværkskamera, og AXIS 212 PTZ, som giver et fuldt overblik og med et klik øjeblikkelig panorering/tiltning/zoom. Begge kameraer er ekstremt holdbare og har skarp billedkvalitet og hurtig installationstid.



1 Axis Communications er førende på verdensmarkedet for netværksvideo med en markedsandel for netværkskameraer på 31,2 %. Verdensmarkedet for netværkskameraer er vurderet til at have en værdi på over 2,5 mia. USD i 2013. Netværkskameramarkedet forventes at have en sammensat årlig vækstrate (CAGR) på over 28 % om året i løbet af de
næste fem år, ifølge analysefirmaet IMS Research (www.imsresearch.com) i deres seneste markedsrapport med titlen "The World Market for CCTV and Video Surveillance Equipment 2009 Edition" udgivet i august 2009.

2 En people counter er et instrument, som bruges til at registrere antallet af mennesker og deres bevægelsesretning gennem et bestemt område eller en bestemt indgang pr. time eller tidsenhed. Instrumentet bruges ofte ved indgangen i en bygning, så det samlede antal gæster kan registreres.


Axis Communications leverer netværksvideoløsninger til alle brancher, og har afdelinger i 20 land med hovedsæde i Lund.

Om Axis
Axis er en it-virksomhed, der tilbyder netværksvideoløsninger til professionelle installationer. Virksomheden er førende på verdensmarkedet for netværksvideo og er en af drivkræfterne bag den løbende overgang fra analog til digital videoovervågning. Axis' produkter og løsninger fokuserer på sikkerhedsovervågning og fjernovervågning og er baseret på innovative, åbne teknologiplatforme. Axis har hovedsæde i Sverige og har aktiviteter verden over med afdelinger i mere end 20 lande og samarbejde med partnere i mere end 70 lande. Axis blev grundlagt i 1984 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Stockholm med tickeren AXIS. Yderligere oplysninger om Axis kan fås ved at besøge www.axis.com

Yderligere oplysninger om Axis Communications kan fås ved at kontakte:
Magnus Zederfeldt, Axis Communications
Tlf.: +46 46 272 1866. E-mail:magnus.zederfeldt@axis.com

Yderligere oplysninger om Axis Communications’ detailhandelsudvikling kan fås ved at kontakte:
Johan Åkesson, chef for forretningsudvikling, Axis Communications
Tlf.: +46 46 272 2170 E-mail: johan.akesson@axis.com

Om Tally-Weijl
TALLY WEiJL er en internationalt opererende modekoncern. Tally-Weijls kerneaktiviteter ligger inden for design, produktion og salg af sexet modetøj til piger. Virksomheden blev dannet i 1984 ved en fusion af Tally Elfassi-Weijl og Beat Grüring. Den første butik blev åbnet I 1987 i Fribourg (CH). TALLY WEiJL har hovedkontor i Basel (CH), distributionscentre i Zofingen (CH) og Lörrach (D). Center for design ligger i Marais-kvarteret i modecenteret Paris (F). Virksomheden er repræsenteret over hele verden med næsten 550 butikker i 30 lande og beskæftiger mere end 2100 mennesker på verdensplan. TALLY WEiJL er regelmæssigt engageret i spektakulære kultur- og kunstprojekter.

Om Cognimatics
Cognimatics, som er førende inden for kognitiv vision, helliger sig at levere effektive og innovative produkter, primært til mobil kommunikationsindustri og intelligent overvågning. Cognimatics har mere end 200 partnere i mere end 50 lande. Virksomhedens software findes i mobiltelefoner og overvågningskameraer over hele verden. Mere end 50 % af virksomhedens forsknings- og udviklingspersonale er PhD'ere, som er internationalt kendte for deres forskning inden for kognitiv vision. Yderligere oplysninger kan fås ved at besøge www.cognimatics.com.

Om Data Components
Data Components K+S GmbH har base i Berlin, Tyskland, og blev grundlagt i 2004. Virksomheden er en europæisk distributør og value added-forhandler af innovative it-produkter med fokus på netværksvideoer efterfulgt af netværkslagring og cd-/dvd-duplikering. Data Components har mange førende producenter fra Europa, USA og Taiwan i deres produktportefølje og leverer desuden højkvalitetsservicekoncepter.