Axis annoncerer alsidige PTZ-netværkskameraer til direkte streaming i HDTV-opløsning

København, 2015-05-05
This content is available in the following languages: Danish, Finnish, Norwegian Bokmål, Swedish

AXIS V59 PTZ-serien af netværkskameraer er designet til at streame og webcaste lyd og video til brug på forskellige steder, såsom foredragssale, klasseværelser og idrætsanlæg samt til vejrudsigter og trafikoplysninger. Kameraerne tilbyder HDTV-opløsninger på op til 1080p ved 60 billeder pr. sekund, blød panorering/vip/zoom, høj lydkvalitet, effektiv 30x zoom og en åben grænseflade for nem integration med andre systemer.

De nye PTZ-netværkskameraer AXIS V5914 og AXIS V5915 er ideelle til lyd- og HDTV-videostreaming. Se filmlink
Axis Communications, der er markedsleder inden for netværksvideo, introducerer AXIS V5914 og AXIS V5915, en ny serie af PTZ-netværkskameraer med høj lydkvalitet, og blød panorering/vip/zoom, der gør det ideelt til lyd- og videoproduktion samt direkte streaming og om kodning i HDTV-kvalitet. De nye kameraer er designet til montering på bordplade, væg og loft.

”Med AXIS V59-serien lancerer vi en ny, alsidig PTZ-kamerafamilie i et moderne design, der er specielt tilpasset anvendelse, der ikke indebærer videoovervågning, såsom direkte streaming og videokonferencer. Disse nye kameraer leverer HDTV-video og -lyd af høj kvalitet samt en åben grænseflade, der muliggør nem integration med andre systemer” forklarer Erik Frännlid, direktør for produktstyring hos Axis Communications. ”Vi ved at kunderne allerede anvender vores kameraer til disse formål. Med AXIS V59-serien kan vi nu tilbyde dem en kamerafamilie, der er specifikt designet til at opfylde disse krav”

Kameraerne i AXIS V59-serien har en effektiv 30x zoom og HDTV-opløsninger på op til 1080p ved rammehastigheder helt op til 60 billeder pr. sekund, hvilket giver en blød video, selv med mange objekter, der bevæger sig. Hvor kameraer, der er fremstillet til videoovervågningsmarkedet, er udstyret med hurtig panorerings- og vippefunktion for hurtigt at optage hændelser, tilbyder AXIS V5914 og AXIS V5915 en blød panorerings- og vippefunktion. Kameraindstillingerne er optimerede til høj farvegengivelseskvalitet i HDTV, som er nødvendigt i studiemiljøer.

Kameraerne er udstyret med mange porte, der opfylder de fleste krav til professionel lyd- og videobehandling. SMPTE-kompatibel HDTV-streaming med HDMI 1.4-udgang, der inkluderer lyd til tilslutning til en ekstern monitor, 3G-SDI-udgang til 3GB-overførsel på 1080p ved 60 billeder pr. sekund, herunder lyd, RJ45 Ethernet-port, balanceret XLR-3-linje/mikrofonindgang med 48 V fantomtilførsel for superb stereolyd, 3,5 mm linje/mikrofon ind- og udgang samt et SD-kortslot i fuld størrelse til edge-lagring af optagelser. Kameraerne har en åben Application Programming Interface (API) for nem integration med andre systemer og understøtter AXIS Streaming Assistant, som gør video- og lydstreams nemt tilgængelige ved hjælp af streamingprogrammer som f.eks. Microsoft Lync.

PTZ-netværkskameraerne AXIS V5914 og AXIS V5915 understøttes af branchens største base af videostyringssoftware gennem Axis Application Development Partner Program og AXIS Camera Station. Kameraet understøtter AXIS Camera Companion, AXIS Camera Application Platform, AXIS Video Hosting System, ONVIF og VAPIX® for nem integration af kamerasystem, og for at programudviklere kan udstyre kameraet med intelligente funktioner.

AXIS V5914 med HDTV 720p ved 50/60 billeder pr. sekund og AXIS V5915 med HDTV 1080p ved 50/60 billeder pr. sekund planlægges at være tilgængelige i kvartal Q2 til en foreslået salgspris på USD 1999/2599 gennem Axis' distributionskanaler.

For fotos og andre ressourcer henvises til: http://www.axis.com/corporate/press/press_material.htm?key=axis_v59_series

Film: http://www.axis.com/r/video-v59_series


For yderligere oplysninger bedes du kontakte:

Kristina Tullberg, PR og kommunikationsspecialist, Axis Communications
Tlf.: +46 46 272 18 00, e-mail: pressoffice-ne@axis.com

Om Axis Communications

Axis tilbyder intelligente sikkerhedsløsninger, der bidrager til en smartere og sikrere verden. I kraft af sin position som ledende på det globale marked for netværksvideo driver Axis branchen fremad ved kontinuerligt at lancere innovative netværksprodukter, der er baseret på en åben platform - og leverer værdifulde løsninger til kunderne via et globalt netværk af samarbejdspartnere. Axis har en række mangeårige samarbejdspartnere og formidler viden og banebrydende netværksprodukter til dem på eksisterende og nye markeder.
Axis har over 1.900 engagerede medarbejdere i over 40 lande rundt omkring i verden, som understøttes af et netværk af mere end 70.000 samarbejdspartnere i 179 lande. Axis er grundlagt i 1984 og er en svenskbaseret virksomhed, der er noteret på NASDAQ Stockholm under børsnavnet AXIS. Yderligere information om Axis findes på vores websted www.axis.com