Axis lancerer Zipstream-komprimeringsteknologien, der reducerer båndbredde- og lagringskravene med 50 % eller mere i videoovervågningsprogrammer

København, 2015-03-19
This content is available in the following languages: Danish, Finnish, Norwegian Bokmål, Swedish

Axis’ Zipstream-teknologi er fuldt kompatibel med H.264-komprimeringsstandarden og kan anvendes med de seneste Axis-kameraer og markedets førende videostyringssoftware uden yderligere investering. Axis’ Zipstream-teknologi er optimeret til videoovervågning og er en langt mere effektiv H.264-implementering, der reducerer båndbredden og lagringskravene med ca. 50 % eller mere.

Axis’ Zipstream-teknologi kan anvendes med en række af de seneste kameraer fra Axis og flere videostyringssoftwaren. Den reducerer i høj grad båndbredde- og lagringskravene, uden at det går ud over vigtige billeddetaljer.
Axis Communications, der er markedsleder inden for netværksvideo, introducerer Zipstream-teknologien, der giver brugere mulighed for at drage fordel af reduceret båndbredde og lagringskrav uden at skulle investere i nye kameraer eller software. Axis’ Zipstream-teknologi er fuldt kompatibel med den populære H.264 komprimeringsstandard. Teknologien er blevet udviklet specifikt til videoovervågningsprogrammer og reducerer båndbredde- og lagringskravene med ca. 50 % eller mere.

”Væsentlig fremgang mod bedre billedkvalitet med højere HDTV-opløsninger og øget ydelse ved svage lysforhold har også øget kravene til netværks- og lagringsinfrastrukturen. Med Axis’ Zipstream-teknologi giver vi vores kunder mulighed for at øge båndbredde og lagringsbehovene markant, uden at det går ud over vigtige billeddetaljer. For eksempel kan mere end den dobbelte videooptagelse nu lagres på SD kort eller NAS-enheder på små systemer, der er indbygget i AXIS Camera Companion samt andre optagelsesprogrammer,” siger Johan Paulsson, der er teknologichef hos Axis Communications. ”Axis’ Zipstream-teknologi tilføjer et nyt modul inde i netværkskameraets videokomprimeringsmotor, som sikrer, at vigtige detaljer i billedet får tilstrækkelig opmærksomhed i videostreamen, mens unødvendige data kan sammenpresses.”

Axis’ Zipstream-teknologi analyserer og optimerer netværkskameraets videostream i realtid. Scener, der indeholder interessante detaljer, optages i fuld billedkvalitet og opløsning, mens andre områder frafiltreres for optimal anvendelse af tilgængelig båndbredde og lagerplads. Vigtige kriminaltekniske detaljer, såsom ansigter, tatoveringer eller nummerplader, isoleres og bevares, mens irrelevante områder, såsom hvide vægge, græsplæner eller vegetation, fjernes for at spare mere lagringsplads.

Kunder kan anvende Axis’ Zipstream-teknologi sammen med Axis-netværkskamerateknologier såsom Wide Dynamic Range – Forensic Capture og Lightfinder. Da Zipstream er 100 % kompatibel med H.264 kan den anvendes med AXIS Camera Station, AXIS Camera Companion og videostyringssoftware fra tredjepart, der allerede er installeret.

Axis gør Zipstream-teknologien tilgængelig på de eksisterende netværkskameraer AXIS Q1615, AXIS Q1635 og AXIS Q35-serien via firmwareopdateringer. De første nye produkter med Axis’ Zipstream installeret planlægges at være de faste netværkskameraer AXIS M1124/-E, AXIS M1125/-E og AXIS P1365/-E samt de faste domenetværkskameraer AXIS P3224-LV/-LVE og AXIS P3225-LV/-LVE.

AXIS M1124/-E og AXIS M1125/-E er prisbillige netværkskameraer med funktioner, såsom Axis’ Zipstream-teknologi, CS-montering, dag-/natfunktion, WDR - Forensic Capture og forbedrede egenskaber til analyse, der er særligt velegnede til detailhandel og andre prisfølsomme anlæg, indendørs og udendørs. AXIS-netværkskameraerne M1124/-E og M1125/-E ventes på markedet i andet kvartal af 2015.

AXIS P1365 og det udendørsklare AXIS P1365-E er kameraer med alle funktioner, såsom WDR Forensic Capture, lyd, ekstern bagfokus samt Axis’ Zipstream-teknologi. Kameraernes exceptionelle billedkvalitet inkluderer problemfri overgang mellem WDR- og Lightfinder-tilstand, og de er dermed perfekte til brug inden for bank- og byovervågning - både indendørs og udendørs. Efter planen kommer AXIS P1365 og AXIS P1365-E på markedet den 9.

AXIS-netværkskameraerne P3224-LV/-LVE samt P3225-LV/-LVE er strømlinede, alsidige og nemme at installere med deres faste domekamera, der giver fortrinlig billedkvalitet under alle lysforhold takket være den prisvindende kombination af OptimizedIR og WDR - Forensic Capture. Axis’ Zipstream-teknologi reducerer båndbredde og lagerbehov, uden at det går ud over billeddetaljer. AXIS P3224-LV/-LVE og AXIS P3225-LV/-LVE ventes på markedet i andet kvartal af 2015.

For billeder og andre ressourcer henvises der til: http://www.axis.com/corporate/press/press_material.htm?key=zipstream

For yderligere oplysninger om Axis’ Zipstream-teknologi henvises der til:
http://www.axis.com/corporate/press/press_material.htm?key=zipstream



For yderligere oplysninger bedes du kontakte:

Kristina Tullberg, PR og kommunikationsspecialist, Axis Communications
Tlf.: +46 46 272 18 00, e-mail: pressoffice-ne@axis.com

Om Axis Communications

Axis tilbyder intelligente sikkerhedsløsninger, der bidrager til en smartere og sikrere verden. I kraft af sin position som ledende på det globale marked for netværksvideo driver Axis branchen fremad ved kontinuerligt at lancere innovative netværksprodukter, der er baseret på en åben platform - og leverer værdifulde løsninger til kunderne via et globalt netværk af samarbejdspartnere. Axis har en række mangeårige samarbejdspartnere og formidler viden og banebrydende netværksprodukter til dem på eksisterende og nye markeder.

Axis har over 1.900 engagerede medarbejdere i over 40 lande rundt omkring i verden, som understøttes af et netværk af mere end 70.000 samarbejdspartnere i 179 lande. Axis er grundlagt i 1984 og er en svenskbaseret virksomhed, der er noteret på NASDAQ Stockholm under børsnavnet AXIS. Yderligere information om Axis findes på vores websted www.axis.com