Netværkskameraer fra Axis skal tælle besøgende i international møbelkæde

København, 2010-06-22
This content is available in the following languages: Danish

Axis Communications skal levere netværkskameraer til verdens største møbelkæde. Kameraerne skal tælle, hvor mange besøgende, der passerer ind og ud af butikkerne. Installationen omfatter et par hundrede kamereaer med software fra Axis partner Cognimatics.

“Udviklingen i detailhandlen går mod, at man anvender netværkskameraer udstyret med intelligent software til mere end bare overvågning. Vores netværkskameraer anvendes i stigende grad til at optimere salgsindsatsen og effektivisere bemandingen, butiksarbejdet og planlægningen af lagerniveauet enten direkte i varehuset eller fra andet sted. Sammen med vores partnere tilbyder vi skræddersyede løsninger efter vores kunders behov,” siger Johan Åkesson, Director Business Development, Axis Communications.

Ordren omfatter netværkskameraerne AXIS 209FD og AXIS 212 PTZ, som skal monteres i loftet over butiksdøren og tælle antallet af besøgende i butikken. Al billedhåndtering og persontælling sker i selve kameraet, hvilket gør løsningen pålidelig, hurtig og nem at bruge. Oplysningerne kan indsamles via et netværk og lagres som en sikkerhedsforanstaltning i kameraerne i en måned. Data kan hentes i realtid, og data fra forskellige butikker og regioner kan indsamles og analyseres. Løsningen kan i princippet udvides ubegrænset og kræver kun standard kameraudstyr.

Softwaren, der bruges til at tælle antallet af besøgende, kommer fra Axis partner Cognimatic og hedder TrueView People Counter™. Det er en kraftfuld stand alone applikation, der sidder direkte i Axis netværkskameraer, så brugerne kan anvende det IP-netværk, der allerede findes. Cognimatics leverer også et web-baseret statistikprogram til at håndtere og analysere de data, der indsamles, når man tæller besøgende. Løsningen er let at installere i et eksisterende lokalt netværk. Det kan konfigureres ved hjælp af et web-baseret standardinterface fra en hvilken som helst placering.

”Med besøgstælleren får kunderne en fuld IP-baseret løsning, hvor alle tælle- og datahåndtering foregår inde i standard netværkskameraer ved hjælp af en indbygget processor. Løsningen giver butikkerne detaljerede statistikker over kundetrafikken og dermed mulighed for at optimere forretningens drift. Det er sandsynligvis markedets økonomisk mest fordelagtige system – både anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesmæssigt, "siger Tomas Tengren, marketing og salgschef hos Cognimatics.


For yderligere information kontakt:
Johan Åkesson, Director Business Development, Axis Communications,
Phone: + 46 46 2721800, e-mail: pressoffice@axis.com



Om Axis
Axis er en it-virksomhed, der tilbyder netværksvideoløsninger til professionelle installationer. Virksomheden er førende på verdensmarkedet for netværksvideo og er en af drivkræfterne bag den løbende overgang fra analog til digital videoovervågning. Axis' produkter og løsninger fokuserer på sikkerhedsovervågning og fjernovervågning og er baseret på innovative, åbne teknologiplatforme. Axis har hovedsæde i Sverige og har aktiviteter verden over med afdelinger i mere end 20 lande og samarbejder med partnere i mere end 70 lande. Axis blev grundlagt i 1984 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Stockholm med tickeren AXIS. Yderligere oplysninger om Axis kan fås ved at besøge www.axis.com