Axis’ certificeringsprogram forbedrer danske kamerainstallatørers kompetence og konkurrenceevne, og stadig flere uddannes og certificeres

København, 2015-09-16
This content is available in the following languages: Danish

Otte af Axis’ partnervirksomheder i Danmark har nu medarbejdere, der har gennemført og bestået Axis’ certificeringsprøve: ATEA, G4S, Infratek, Jansson Alarm, Kemp & Lauritzen, Lindpro, Siemens og Smartguard. Axis’ enestående certificeringsprogram giver mere viden om systemdesign inden for netværkskameraprodukter og installationsteknik hos den enkelte, og dermed også virksomhederne i sikkerhedsbranchen. Virksomheder med certificeret personale kan tilbyde deres slutkunder et professionelt designet sikkerhedssystem og den bedst mulige installation og integrering.

”Via vores certificeringsprogram arbejder vi for at sikre kvalitet og professionalisme i vores danske sikkerhedskamerainstallationer. Det øger trygheden for slutkunderne, når branchens installatører og systemintegratører validerer deres kompetence inden for netværksvideo”, siger Lars Hansson, storkundechef for Danmark, Axis Communications.

Axis er markedsførende inden for netværksvideo, og Axis’ certificeringsprogram er det eneste verdensomspændende professionelle certificeringsprogram for netværksvideo.

”Programmet giver et særdeles godt vidensniveau om bl.a. netværksteknik, netværkskameraer, intelligente applikationer og installationer samt store forretningsmæssige fordele. Jeg tror vitterligt, at Axis’ certificeringsprogram bidrager til at højne kvaliteten af de danske kamerainstallationer”, siger Bent Schwartzbach, produktchef hos ATEA.

Certificeringen er hovedsagelig rettet mod systemintegratører, installatører og tekniske sælgere og er et vigtigt led i Axis’ partnerprogram. En certificering attesterer vidensniveauet og er en konkurrencefordel i forretninger, så slutkunderne kan føle sig trygge ved, at den anvendte systemintegratør behersker såvel teori som teknik og har god forståelse af, hvordan netværksvideoprodukter og -løsninger fungerer.

For at sikre, at certificeringen er uafhængig, sker eksaminationen på et testcenter hos Prometric, som er et datterselskab af Educational Testing Service (ETS), der er leverandør af tekniktest og -bedømmelser.

Axis tilbyder gencertificering hvert 3. år til de personer, der har gennemgået programmet, så de er i stand til at holde sig ajour med den seneste udvikling inden for branchen.

For yderligere oplysninger se: http://www.axis.com/events/da/axis-certification/home


For yderligere oplysninger bedes du kontakte:

Kristina Tullberg, PR og kommunikationsspecialist, Axis Communications
Tlf.: +46 46 272 18 00, e-mail: pressoffice-ne@axis.com

Om Axis Communications

Axis tilbyder intelligente sikkerhedsløsninger, der bidrager til en smartere og sikrere verden. I kraft af sin position som ledende på det globale marked for netværksvideo driver Axis branchen fremad ved kontinuerligt at lancere innovative netværksprodukter, der er baseret på en åben platform - og leverer værdifulde løsninger til kunderne via et globalt netværk af samarbejdspartnere. Axis har en række mangeårige samarbejdspartnere og formidler viden og banebrydende netværksprodukter til dem på eksisterende og nye markeder.
Axis har over 2000 engagerede medarbejdere i over 40 lande rundt omkring i verden, som understøttes af et netværk af mere end 70.000 samarbejdspartnere i 179 lande. Axis er grundlagt i 1984 og er en svenskbaseret virksomhed, der er noteret på NASDAQ Stockholm under børsnavnet AXIS. Yderligere information om Axis findes på vores websted www.axis.com