Axis’ præsenterer et grebsfrit hjørnenetværkskamera i rustfrit stål

København, 2014-11-18
This content is available in the following languages: Danish, Finnish, Norwegian Bokmål, Swedish

Netværkskameraet AXIS Q8414-LVS har et hærværkssikret grebsfrit hus i rustfrit stål samt indbygget, usynligt infrarødt LED til indendørs videoovervågning af høj kvalitet - selv i totalt mørke.

Axis Communications, der er markedsleder inden for netværksvideo, præsenterer sit første hjørnemonterede, faste netværkskamera. Det nye AXIS Q8414-LVS-kamera har et grebsfrit hus i rustfrit stål, som er særdeles modstandsdygtigt over for stød og understøtter IK10+ 50 joules klassificeringen samt IP66/NEMA 4X-klassificeringen for vandmodstand. Overvågningskameraet, der kan anvendes døgnet rundt indendørs, leverer fremragende billedkvalitet både nat og dag med funktioner som f.eks. Lightfinder-teknologi, der muliggør naturtro farver under forhold med lidt lys samt indbygget, usynlig infrarød LED-lyskilde til videoovervågning i totalt mørke.

”På korrektionsanstalter samt psykiatriske afdelinger er der et stigende behov for at forhindre selvskade og undgå interne konflikter blandt beboerne,” siger Erik Frännlid, der er direktør for produktstyring hos Axis. ”Vi har udviklet AXIS Q8414-LVS med tanke på, at overvågningskameraet ikke skal have ligaturpunkter, og at det skal have et grebsfrit design. Derudover skal det også tilbyde fantastisk videokvalitet både dag og nat, ligesom det skal være særdeles godt sikret mod hærværk.”

Det nye AXIS Q8414-LVS er ideelt til videoovervågning i små rum på steder, såsom korrektionsanstalter, forhørslokaler, psykiatriske afdelinger og medicinske observationsrum samt elevatorer og trappeopgange. Takket være en indbygget mikrofon og muligheden for at integrere netværkskameraet i et alarmsystem via dets I/O-port bliver AXIS Q8414-LVS en del af den generelle overvågningsløsning og et vigtigt værktøj til at beskytte og sikre personers sikkerhed på steder, der kræver høj sikkerhed. Derudover sikrer privatlivsmasker, at begrænsede områder ikke overvåges af personlige årsager eller for at beskytte personalet.

Det hjørnemonterede netværkskamera fås i to farveversioner, pulverlakeret hvid (AXIS Q8414-LVS White) og børstet, rustfrit stål (AXIS Q8414-LVS Metal), og det tilbyder 1 megapixel eller HDTV 720p videostream. Det har P-Iris-kontrol for en optimal dybdeskarphed, opløsning, billedkontrast og klarhed. Den vandrette visningsvinkel på op til 105° dækker hele rummet uden blinde vinkler. Funktioner som f.eks. ekstern zoom og fokus muliggør optimering af det optagne billede under installationen.

AXIS Q8414-LVS har et unikt design, der er udviklet til at opfattes som blødere og mindre provokatorisk end andre sikkerhedsanlæg på korrektionsanstalter og psykiatriske afdelinger. Axis har arbejdet tæt sammen med fængsels- og sundhedsmyndigheder i adskillige lande samt systemintegratorer og -installatører og har designet AXIS Q8414-LVS med så få hulrum og huller som muligt, så fanger og patienter ikke kan putte noget i dem og kameraet er nemt at gøre rent.

Netværkskameraet AXIS Q8414-LVS understøttes af industriens største base af videostyringssoftware via partnerprogrammet Axis Application Development Partner Program og AXIS Camera Station. Kameraet understøtter AXIS Camera Companion, AXIS Camera Application Platform, AXIS Video Hosting System og ONVIF for nem kamerasystemintegration og så programudviklere kan udstyre kameraet med intelligente funktioner.

AXIS Q8414-LVS ventes markedsført gennem Axis’ distributionskanaler fra december 2014 (til en anbefalet detailpris på 1.299 USD).

For fotos og andet materiale henvises der til: www.axis.com/corporate/press/press_material.htm?key=q8414lvs_

For yderligere oplysninger bedes du kontakte:

Kristina Tullberg, PR og kommunikationsspecialist, Axis Communications
Tlf.: +46 46 272 18 00, e-mail: pressoffice-ne@axis.com

Om Axis Communications

Axis tilbyder intelligente sikkerhedsløsninger, der bidrager til en smartere og sikrere verden. I kraft af sin position som ledende på det globale marked for netværksvideo driver Axis branchen fremad ved kontinuerligt at lancere innovative netværksprodukter, der er baseret på en åben platform - og leverer værdifulde løsninger til kunderne via et globalt netværk af samarbejdspartnere. Axis har en række mangeårige samarbejdspartnere og formidler viden og banebrydende netværksprodukter til dem på eksisterende og nye markeder.
Axis har over 1.800 engagerede medarbejdere i over 40 lande rundt omkring i verden, som understøttes af et netværk af mere end 70.000 samarbejdspartnere i 179 lande. Axis er grundlagt i 1984 og er en svenskbaseret virksomhed, der er noteret på NASDAQ Stockholm under børsnavnet AXIS. Yderligere information om Axis findes på vores websted www.axis.com