Axis lancerer HDTV PTZ-domekameraer i nitrogenhærdet rustfrit stål

København, 2014-01-28
This content is available in the following languages: Danish, Finnish, Norwegian Bokmål, Swedish

De nye højtydende AXIS Q60-S PTZ-dome-netværkskameraer med en nitrogenhærdet beklædning i rustfrit stål er ideelle til overvågning og ekstern monitorering i søfarts-, mine-, olie- og gasmiljøer samt til produktionsanlæg inden for fødevarer, medicin og renrum. De rustfrie kameraer kan modstå den korroderende virkning fra havvand og rengøringskemikalier og tåler højtryksdamprensning. Nitrogenhærdningen forhindrer indvendig kondensering.

AXIS Q60-S PTZ er et dome-kamera i nitrogenhærdet rustfrit stål, som er ideelt til brug i forbindelse med havne-, mine- og olie- og gasanlæg, samt anlæg til produktion af fødevarer og medicin samt renrumsfaciliteter.
Axis Communications er verdens førende inden for netværksvideo. Virksomheden lancerede i dag tre brugsklare, vandfaste kameraer i rustfrit stål, som muliggør 360° dækning af brede områder i opløsninger på op til HDTV 1080p med fantastisk zoomfunktion på op til 36x optisk zoom.

”AXIS Q60-S-kameraer tilbyder uovertruffen videoovervågning og lang holdbarhed for pålidelig ydelse i krævende indendørs og udendørs miljøer”, siger produktstyringsdirektør hos Axis, Erik Frännlid. ”Modellerne i rustfrit stål er de seneste nyheder i vores nyopgraderede AXIS Q60 PTZ-domeserie.”

AXIS Q60-S-kameraer med SAE 316L rustfrit stål og et domedæksel i klar nylon kan fungere ved -30°C til 50°C (-22°F til 122 °F). De har IP66-, IP6K9K-, NEMA 4X- og MIL-STD-810G 509.5-godkendelser, der sikrer beskyttelse mod støv, regn, rengøring med højtryk/dampstråle, sne, is og salttåge. Kameraerne leveres med et multistikkabel og en mediekonverterkontakt, der muliggør netværksforbindelse ved hjælp af netværkskabler af standardtype eller fiberoptiske kabler. Kontakten giver også mulighed for at slutte kameraerne til eksterne alarmenheder med to konfigurerbare ind-/udgangsporte og til 12 V-strøm. Monteringstilbehør i rustfrit stål sælges separat.

AXIS Q6042-S har udvidet D1-opløsning og 36x optisk zoom. AXIS Q6044-S tilbyder HDTV 720p og 30x optisk zoom, mens AXIS Q6045-S understøtter HDTV 1080p og 20x optisk zoom.
Alle AXIS Q60-S-kameraer understøtter stødregistrering, som mekanisk registrerer og udløser en alarm, hvis kameraet er blevet ramt. AXIS Q6042-S og AXIS Q6044-S har elektronisk billedstabilisering, som mindsker effekten af kameravibrationer (fra vind eller trafik) og giver en tydeligere og mere brugbar video.

AXIS Q6044-S understøtter også automatisk afdugning, som automatisk registrerer dug på motivet og filtrerer den fra for klarere billedkvalitet. AXIS Q6044-S har næsten tre gange bedre lysfølsomhed end industrinormen for HDTV-kameraer, hvilket sikrer uovertruffen videokvalitet ved dårlige lysforhold.
AXIS Q6045-S tilbyder den højeste videoopløsning, hvilket giver fremragende detaljer i både bred og indzoomet visning. Ud over automatisk sporing og Active Gatekeeper - som findes på alle AXIS Q60-modeller - har AXIS Q6045-S indbyggede videoanalysefunktioner såsom højlyskompensation (der maskerer skarpt lys for bedre visning), objektfjerner, hegnsdetektor, objekttæller og ind- og udgangsregistrering.

AXIS Q60-S-kameraer er nu tilgængelige via Axis' distributionskanaler. Den anbefalede detailpris for AXIS Q6042-S er € 4.617, € 4.869 for AXIS Q6044-S og € 5.037 for AXIS Q6045-S

Yderligere funktioner i AXIS Q60-S-kameraer inkluderer:

• Understøtning af H.264 hovedprofil til effektiv komprimering af videoer, der bevarer billedkvalitet samtidig med, at de minimerer brugen af båndbredde og opbevaringsplads. Andre understøttede komprimeringsformater er H.264 basisprofil og Motion-JPEG.
• Justerbar dag-/natfunktion, der giver operatøren mulighed for at se, hvornår kameraet automatisk skal skifte mellem dagtilstand (når videoen fremvises i farve) og nattilstand (når videoen fremvises i sort/hvid) for at udnytte det infrarøde lys under forhold med begrænset lys.
• Vagttur, der giver mulighed for automatisk at rette kameraerne mod 256 forvalgte positioner. Vagttursfunktionen kan nemt opsættes med turoptagelsesfunktionen.
• AXIS Camera Application Platform, der muliggør installation af yderligere intelligente videoprogrammer.
• Indbygget slot til SD-/SDHC-/SDXC-hukommelseskort i fuld størrelse til lokal opbevaring af optagelser.

AXIS Q60-S-kameraer understøttes af industriens største base af videostyringssoftware gennem Axis Application Development Partner Program, AXIS Camera Station samt det gratis program AXIS Camera Companion. Med kameraet følger også support via AXIS Video Hosting System og ONVIF for let integration af kamerasystem.

For yderligere oplysninger henvises der til:
http://www.axis.com/products/q60_series/index.htm


For yderligere oplysninger bedes du kontakte:
Kristina Tullberg, PR og kommunikationsspecialist, Axis Communications
Tlf.: +46 46 272 18 00, e-mail: kristina.tullberg@axis.com

Om Axis Communications
Axis er markedets førende udbyder af netværksvideo og en drivende kraft bag overgangen fra analog til digital videoovervågning, hvilket baner vej for en tryggere, smartere og mere sikker verden. Axis tilbyder netværksbaserede videoløsninger til professionelle installationer med produkter og løsninger, der er baseret på innovative og åbne tekniske platforme.
Axis har flere end 1.500 engagerede medarbejdere på 40 steder rundt omkring i verden og samarbejdspartnere i 179 lande. Axis blev grundlagt i 1984 og er en svensk it-virksomhed, der er noteret på NASDAQ OMX Stockholm under symbolet AXIS. Yderligere information om Axis findes på www.axis.com.