Axis Communications leverer et IP-videoovervågningssystem for at øge sikkerheden og trygheden hos publikum og optrædende under Eurovision Song Contest-finalen i Malmø Arena.
- Vi er glade og stolte over at Malmø Arena har valgt at anvende Axis-kameraer til overvågningen af dette prestigefyldte og internationalt anerkendte arrangement, udtaler Ray Mauritsson, VP og koncernchef for Axis Communications. Det er utroligt vigtigt at såvel gæster som artister og arrangører føler sig sikre og trygge under konkurrencen.
Eurovision Song Contest forventes at tiltrække cirka 10.000 publikummer til Malmø Arena og over 100 millioner tv-seere.
Arrangørerne bag Eurovision Song Contest har stillet meget høje krav til både installation og billedkvalitet. De netværksbaserede overvågningskameraer har HDTV-billedkvalitet, fjernadgang med nem tilgang via internettet og høj følsomhed i forhold til at kunne gengive farvebilleder i vanskellige lysforhold.
- Vi har arbejdet tæt sammen med Axis på dette projekt for sammen at kunne skabe et design, der opfylder de internationale krav til overvågning af ESC. Jeg er meget tilfreds med det samarbejde og resultat, som mine kollegaer og jeg har haft med Axis og deres produkter, udtaler Peter Narbe, sikkerhedsansvarlig ved ESC 2013.
Eurovision Song Contest er verdens største underholdningsprogram og vil finde sted i Malmø den. 14., 16. og 18. maj.