Axis præsenterer små, trådløse kameraer, der understøtter videoværtservice, til en overkommelig

København, 2012-05-15
This content is available in the following languages: Danish, Finnish, Norwegian Bokmål, Swedish

I dag præsenterer Axis Communications små, trådløse AXIS M1033-W- og AXIS M1034-W-netværkskameraer med intelligente videoovervågningsegenskaber til en overkommelig pris. De tilbyder vidtspændende understøttelse af videohåndtering samt Axis’ unikke One-Click Camera Connection, der sikrer nem tilslutning til videoværtservice via internettet. De er perfekte til at sikre steder som små virksomheder, butikker, restauranter, hoteller og private boliger, hvor en ledningsforbindelse kan være problematisk eller uhensigtsmæssigt.

Det lille AXIS M1033-W netværkskamera er trådløst og har intelligente videoovervågningsegenskaber.
“AXIS M1033-W og AXIS M1034-W muliggør intelligent og omkostningseffektiv overvågning med fastmonterede systemer eller videoværtssystemer, og de udgør et tiltalende supplement til vores AXIS M10-serie,” siger Erik Frännlid, produktchef, Axis Communications. “Disse nye trådløse kameraer, der er udstyret med en trykknap til enkel WLAN-tilslutning, tilbyder små virksomheder og boligejere et effektivt overvågningssystem, der er nemt at installere.”

Disse seneste modeller i AXIS M10-serien tilbyder enestående videokvalitet med 30 billeder pr. sekund med både SVGA- (AXIS M1033-W) og HDTV 720p-opløsninger (AXIS M1034-W). De er trådløse med WiFi Protected Setup-protokol (WPS), der forenkler processen med at konfigurere logisk sikkerhed i trådløse netværk. Kombinationen af den trådløse 802.11b/g/n-standard og WPS-protokollen sikrer brugervenlighed og høj netværkssikkerhed, samtidig med at HDTV-video kan streames sikkert via et trådløst netværk.

Kameraet er ligeledes udstyret med en passiv infrarød (PIR) sensor til registrering af bevægelser i mørke samt hvid LED-belysning til automatisk oplysning af området, når der registreres bevægelse, eller når den aktiveres af brugeren. De understøtter tovejs audio med en indbygget mikrofon og højttaler, hvilket giver brugere mulighed for at aflytte et område samt afspille et optaget lydklip for besøgende eller ubudne gæster via højttaler. Derudover er de udstyret med I/O-porte til tilslutning af anordninger som dørsensorer for at aktivere videooptagelse samt eksterne relæer til aktivering af belysning.

Modellerne AXIS M1033-W og AXIS M1034-W understøttes af branchens største udbud af videohåndteringssoftware gennem Axis Application Development Partner Program og AXIS Camera Station. Kameraerne understøtter hosted video med One-Click Camera Connection til håndtering af videoværtsservice via internettet og ONVIF til enkel integrering af kamerasystemer.

Kameraerne lanceres i andet kvartal 2012. Billeder og yderligere information findes på www.axis.com/corporate/press/press_material.htm?key=m1034w
En film, der viser de små og intelligente egenskaber hos AXIS M10-serien inden for netværkskameraer, findes på: www.axis.com/products/m10_series/video/


For yderligere information om Axis Communications, kontakt:
Lena Hedén, PR Marketing Manager, Axis Communications
Tlf.: +46 46 272 18 00, e-mail: pressoffice@axis.com

Om Axis Communications
Axis er markedets førende udbyder af netværksvideo og en drivende kraft bag overgangen fra analog til digital videoovervågning, hvilket baner vejen for en tryggere, smartere og mere sikker verden. Axis tilbyder netværksbaserede videoløsninger til professionelle installationer med produkter og løsninger, der er baseret på innovative og åbne tekniske platforme. Axis har flere end 1.000 engagerede medarbejdere på 40 steder rundt omkring i verden og samarbejdspartnere i 179 lande. Axis blev grundlagt i 1984 og er en svensk it-virksomhed, der er noteret på NASDAQ OMX Stockholm (ticker: AXIS). For yderligere information om Axis, klik ind på vores hjemmeside www.axis.com.